Permanente stærekasser placeres på farlige veje i 2018

 

I samarbejde med Vejdirektoratet og Rigspolitiet har regeringen vedtaget, at der i starten af 2018 skal opsættes stærekasser på 11 vejstrækninger rundt om i landet. De skal fungere som en del af et pilotprojekt, der skal sikre større trafiksikkerhed på farlige strækninger og samtidig frigive ressourcer til politiet.

På nuværende tidspunkt har politiet 100 fotovogne til rådighed, men heraf er kameraerne fra 20 af disse fotovogne udset til at skulle opsættes permanent på farlige strækninger. De første 11 strækninger er allerede vedtaget, hvoraf der i 9 af disse vil være fartkontrol i begge retninger. Se et kort over hvor i landet de nye stærekasser opsættes.

 

Antallet af faste stærekasser skal op på 20

 

De første 11 vejstrækninger er allerede udpeget, men planen for pilotprojektet er at nå op på 20 i løbet af 2018 for at måle effekten heraf.

De permanente stærekasser, også kaldet fastmonteret ATK (automatisk trafikkontrol), skal ikke direkte erstatte politiets fotovogne, men skal være et stærkt supplement på farlige strækninger. I forbindelse med pilotprojektet udarbejdede Vejdirektoratet en liste med 44 strækninger i Danmark, hvor der sker mange ulykker og hastighedsovertrædelser. Det er på disse placeringer, at man fremadrettet vil blive mødt af skiltning om fartkontrol og de opsatte stærekasser.

 

Forskellen på fotovogne og stærekasser

 

Hvis pilotprojektet bliver en succes kan vi godt forvente at se flere stærekasser på de danske veje fremadrettet. Dog kan de to ikke helt sammenlignes, da de har hver deres fordele og ulemper.

Den største forskel på fotovogne og stærekasser er, at fotovogne er bemandede af uddannet personale, som sidder i vognen. Disse er som oftest parkeret ved vejen, hvorfor de også har en præventiv funktion overfor mulige fartsyndere. I nogle tilfælde skjules fotovognen dog og udstyret alene sættes ud til vejen for at måle farten.

Den store fordel ved fotovognene er fleksibiliteten, da politiet kan placere fotovognene der, hvor behovet er størst. Det betyder i praksis, at de kan rykke ud til strækninger hvor der observeres høj fart og mange ulykker, eller på strækninger med vejarbejde, hvor der midlertidigt er behov for fartkontrol.

Da fotovogne kræver personale er dette en omkostningstung løsning for Politiet. I en årrække var det kun politimænd, der blev brugt til fartkontroller i fotovognene, hvilket afholdte dem fra at udføre øvrigt politiarbejde. Dette blev dog ændret i 2016, hvor der blev søgt civile til at gennemgå uddannelse og senere varetage fartkontrollerne.

 

Stærekasser er permanente fartkontroller som politiet opsætter på særligt farlige strækninger, hvor der er et fast behov for fartkontrol. Sammen med stærekasserne vil der være tydelig skiltning inden selve fartkontrollen, hvilket giver bilisten en chance for at sænke farten inden de når til selve fartkontrollen.

Stærekassernes hensigt er ikke udelukkende at være pengemaskiner, da de kun bliver opsat på særligt farlige strækninger. For at øge trafiksikkerheden bliver der derfor opsat tydelig skiltning, der advarer bilisten om fartkontrollen. Dette gøres som en præventiv løsning for at nedbringe antallet af ulykker.

Fartkontrollerne er ubemandede, hvilket betyder at politiet ikke skal bruge ligeså mange ressourcer på disse opgaver. Politiets ressourcer kan derved bruges på andre opgaver, hvilket er en af de store fordele ved denne løsning.

 

Hold dig opdateret om hvor der er fartkontrol

 

Med Trafik Alarm app’en på din telefon kan du få talte advarsler om både fotofælder, fotovogne og stærekasser, så du undgår fartbøder. Derudover får du advarsler om vejarbejde og trafikkø, så du kan undgå at holde i kø og blive forsinket af trafikken.

Hent app’en i dag og få 7 dages gratis plus-medlemskab. Med et plus-medlemskab får du blandt andet livedata, talte advarsler og europæiske fartkontroller oveni.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.