“Din fart”-målere opgraderes til stærekasser

Regeringen forventer, at indtjeningen fra de automatiske fotofælder stiger fra 353 millioner kroner i 2013 til 925 millioner kroner i 2015. Det skal bl.a. ske ved, at man sender

flere fotovogne ud på gaden samt opsætter stærekasser.Fotovognene forventes først klar sidst i 2014, men allerede fra i dag, tages de nye stærekasser i brug, som skal være med til at gøre vejene mere sikre og opfylde regeringens budgetter for fartkontrol.

For at holde omkostningerne nede, har man fra regeringens side valgt at opgradere de eksisterende “din fart”-målere der står i vejkanten rundt omkring i hele landet, i stedet for at placere nye faste stærekasser, som først skal indkøbes, installeres og konfigureres.

“Kameramodulet er ikke voldsomt stort, det kan vi nok takke moderne teknologi for, så man bemærker det ikke lige, medmindre man er opmærksom på, at det sidder der. Det er egentlig ret fikst fundet på”, udtaler Klaus Thuesen fra TrafikAlarm.dk (en mobilapp der advarer om bl.a. fartkontrol), som har taget ovenstående billede på Bjerrevej et par kilometer syd for Horsens.

 

 

 

Ved at benytte de eksisterende “din fart”-målere, sparer man en del tid til opsætning. Det eneste det kræver, er et ekstra kameramodul med et 3G/4G modem, der monteres under “din fart”-måleren, som så fotograferer bilens nummerplade, når der køres hurtigere end tilladt på strækningen. Billedet af nummerpladen indsendes automatisk via mobildata til politiets servere, hvor avanceret software genkender nummerpladen og automatisk slår op i kørselsregistreret, for at finde bilens ejer.

Allerede sidste år, foreslog regeringen, at det er bilens ejer der skal hæfte for en fartbøde, og ikke føreren, som det har været indtil nu. Det gør man nu alvor af, med de nye “din fart-stærekasser”, som ganske enkelt betaler fartbøden fra den bankkonto, som bilens ejer har registreret som NemKonto. Er det ikke ejeren selv, der har ført bilen, er det altså stadig ejerens ansvar at bevise, hvem der så har ført bilen, samt få pågældende fører til at overtage fartbøden.

Klik her for at læse mere om Trafik Alarm app’en eller søg efter “trafikalarm” på App Store eller Google Play, så kan vi advare dig med information og sjove bemærkninger, når du nærmer dig fartkontroller (herunder fotovogne), trafikkøer, ulykker m.m.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.