Alt om politiets nye fotovogne, fakta, fordeling, fleksibilitet og meget mere

Omkring den 1. februar ruller der 75 nye fotovogne ud på de danske veje, for at supplere de eksisterende 25 fotovogne. Hos Østjyllands Politi får man 8 nye fotovogne, så man kommer op på i alt 10, hvilket svarer til en femdobling. Seks af disse fotovogne vil få base på politistationen i Aarhus og resten vil køre ud fra politistationen i Randers, det skriver JP.

Sammen med de nye fotovogne, kommer der også digitalt fotoudstyr, som erstatter det analoge udstyr i de gamle fotovogne. I de gamle fotovogne var der ofte 30% chance for at billedet måtte kasseres pga. dårlig kvalitet, så bilisten aldrig modtog fartbøden. Det nye digitale fotoudstyr kan levere en meget bedre kvalitet og derudover er der nu to kameraer, hvilket betyder at politiet kan dække flere spor på samme vej.

Som noget nyt, vil man heller ikke længere nøjes med at placere fotovogne på de cirka 1.500 godkendte placeringer til Automatisk Trafikkontrol (ATK), som mange bilister efterhånden godt kender i deres lokalområde. De nye fotovogne kan i princippet holde alle steder og er derfor langt mere fleksible end tidligere.

 

Der kommer ikke blitz på bestilling

 

Man kommer dog ikke til at kunne bestille en fartkontrol, som man tidligere har forsøgt sig med i nogle politikredse, men man kan rette henvendelse til politiet, hvis man ønsker en fotovogn i et område, hvorefter politiet så vurderer om der er behov for det.

“Vi kan nu hjælpe nogle borgere med at komme utrygheden til livs ved at lave fartkontrol i deres nærområde. Men det bliver ikke sådan, at man kan bestille en fartkontrol. Det har man forsøgt før i nogle politikredse, og der var efterspørgslen på blitz så stor, at politiet slet ikke kunne efterkomme den,” siger Michael Henningsen, vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen ved Østjyllands Politi, til JP.

Regeringen har indskrevet i finansloven for 2015 at fartbøder skal skaffe 600 millioner kroner i statskassen i år. Vicepolitiinspektøren afviser at der er kommet flere fotovogne for at tjene penge til staten:

“Vi har det sådan, at vi helst ikke ser, at vi tjener én eneste krone på dette. For vi vil allerhelst, at folk bare overholder fartgrænserne.”

Hver fotovogn (ATK) skal, ifølge mål-tal, levere 1.000 timer på årsplan. Én fotovogn koster angiveligt lidt over 500.000 kr. i indkøb, og med over 900 millioner kroner i forventet indtægt i 2015, vil de have tjent sig selv ind på godt en måned.

 

Sådan fordeles politiets 100 fotovogne på landsplan

 

Nordjyllands Politi10
Midt- og Vestjyllands Politi13
Østjyllands Politi10
Sydøstjyllands Politi9
Syd- og Sønderjyllands Politi9
Fyns Politi9
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi7
Midt- og Vestsjællands Politi9
Nordsjællands Politi8
Københavns Politi9
København Vestegns Politi6
Bornholms Politi1

Fakta om politiets nye fotovogne

 

  • Politiets nye udstyr hedder PoliScan-speed fra tyske Vitronic, det kan tage op til 2 billeder i sekundet og er med nummerpladegenkendelse.
  • Man måler hastigheden med 3D-laserstråler, som er monteret med to digitale kameraer med forskellig størrelse linser. Der er også et fremadrettet kamera i fotovognens forrude, som betjenten kan aktivere hvis der kommer en bilist/motorcyklist uden nummerplade foran.
  • Foto-strækningen, hvor fotoet bliver taget, er i et område på 20-50 meter bag laseren, selve laseren måler cirka 75 meter ude.
  • Til fotoudstyret bruges en rødblitz, som også blev anvendt på de gamle fotovogne. Den nye blitz har en kortere lysperiode men samme styrke som tidligere og affyres også i dagslys.
  • Udstyret kan monteres på en 3-fod (tripod), drives af et batteri som placeres ved siden af udstyret, og kan styres fra vognen med ét kabel, op til 15-30 meter væk, som medfører at fotofælden både bliver sværere at spotte, men også for at den kan placeres steder hvor det ikke er muligt at parkere en varevogn. Standardkablet er dog 15 meter langt, men politiet forventes at indkøbe 30 meter kabler også og helt op til 60 meter er teknisk muligt.
  • Udstyret kan måle over fire vognbaner og måle i begge færdselsretninger, politiet overvejer også at eksperimentere med at sætte måleudstyret i en trailer eller ligefrem sætte det fast i vejkanten i en periode.
  • Foto-overtrædelserne vises straks på skærmen, så operatøren hele tiden kan overvåge billedkvaliteten.
  • Alle fotovogne er per februar 2015 af typen VW Transporter, på gule nummerplader og med forhøjet tag (se billede længere oppe). Der findes 2 fotovogne på hvide nummerplader, men disse er ikke beregnet til almindelig brug. Desuden er der ikke længere solfilm i bagruden, da udstyret skal kunne drejes for at fotografere forskellige vinkler.

 

Fartbøde til bilens ejer – ikke fører

 

Samtidig med at de nye fotovogne kommer på gaden 1. februar 2015, ændres også en grundlæggende mekanisme hos politiet, i udskrivningen af fartbøder. Hidtil skulle politiet identificere føreren af et køretøj, ud fra fotovognens billede, men fremover er det kun nummerpladen der skal identificeres. Det vil sige at ved fartoverskridelser op til 30%, er det bilens ejer der modtager fartbøden, og denne skal så selv gøre politiets arbejde ved at anskaffe en tilståelse fra bilens fører. Ved grovere forseelser er det stadig politiets opgave at identificere føreren.

FDM er ikke specielt begejstret for de nye regler, med henvisning til privatpersoner der låner deres bil ud via f.eks. udlejningstjenester, eller virksomheder hvor flere personer benytter den samme bil.

“Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, fordi man risikerer at straffe en anden, end den, der rent faktisk har begået forseelsen,” siger juridisk chef Per Alkestrup.

Hos Rådet for Sikker Trafik er der dog andre boller på suppen, men man ønsker dog ikke at forholde sig til den retssikkerhedsmæssighede politik.

“Man opnår en enorm effektivisering, og afstanden fra du begår en forseelse, til du får en tilbagemelding, bliver meget kortere,” påpeger dokumentationschef Jesper Sølund til TV2 Nyhederne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.