3000 kr. for at give fingeren til fotovogn

Fotovogne er til for at sænke farten på de danske landeveje, men det er ikke alle mennesker, der er lige glade for at få taget et spontant foto.

 

Morten valgte at give fingeren til manden i fotovognen, og det kostede ham altså en bøde på intet mindre end 3.000 kr.

 

De fleste havde nok valgt at betale bøden, men den 42-årige esbjerggenser valgte at tage bøden i retten, og her fik han overraskende nok medhold af dommer, Henrik Tosti. Det skriver JV.dk.

 

“Jeg har selvfølgelig kontaktet en advokat, men jeg fik at vide, at det nok ville være spild af penge, så nu står jeg her altså selv. Jeg vil ikke acceptere bøden, for jeg har ikke gjort skråtop-tegnet til hverken en ATK-vogn, som jeg for det første ikke kunne vide, at det var, eller en betjent, som jeg i øvrigt slet ikke kunne se, fordi han sad i bilen”, udtaler Morten Graversen til JV.dk.

 

Det er i Danmark ulovligt at give fingeren til en Politimand, men Morten Graversen slap alligevel med skrækken, da dommeren fastslog, at der ikke stod ordet Politi på ATK-vognen, og anklagemyndigheden kunne dermed ikke bevise, at den 42-årige vidste, at det var en fotovogn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.